Ankomst til China!!

Ankomsten

Knap 9 timer efter flyet havde lettet i København Lufthavn landede vi endelig til vores destination. Jeg var stadigvæk fuldstændig ør da jeg landede, og fandt det endnu en anelse surrealistisk at tro at Kina skal være mit hjem i over 6 måneder. Jeg var da heller ikke i tvivl om at jeg var ankommet til et land noget fjernere end hvad jeg havde været vant til i Danmark. Men det havde vi på sin vis nok allerede fornemmet i selv samme øjeblik vi satte os i flyet, eftersom at de fleste meddelelser blev fremsat på henholdsvis dansk, engelsk og kinesisk.

Lufthavnen var enorm i forhold til den københavnske, og virkede mere rumlig end både Newark og Houston lufthavn. Kinesiske tegn sprang i øjnene over alt og intet af det gav selvfølgelig mening. Ikke desto mindre var selve oplevelsen af at være så hjælpeløs sprogligt noget sær. Heldigvis for hele holdet kan fire af drengene kinesisk hvoraf ham der hedder Mads derudover har boet i Taiwan i et år. Inde i selve lufthavnen var der aircondition hvilket udskød det uundgåelige møde med Beijings hede og høje fugtighed for en kort tid. Vi havde ingen problemer ved baggage reclaim og vi fandt vores (supersøde/sjove) kontaktperson, Sunny hurtigt. Mødet med det kinesiske sprog var super underligt. Det er så anderledes fra dansk, at jeg på ingen måde kunne fornemme hvor det ene ord sluttede og det andet startede. Af sted gik det til vores minibus der skulle fragte os de 150km til Tianjin. En tur der kom til at tage omkring to og en halv time på de kinesiske veje. Noget der er ganske.. anderledes. For ikke at sige meget! Regel nummer et i den kinesiske traffik; DO NOT CRASH! Højresving er altid tilladt, trafiklys er til pynt og man dytter præventivt – for at gøre opmærk på en selv. På motorvejen overhales der når man kan og kørerbanerne bruges som man selv finder bedst. På trods af at jeg var en anelse træt gik tiden ganske hurtigt, og snart befandt vi os uden for vores lejligheder. Værelserne havde vi fordelt ved lodtrækning, og vi smidt bagagen og pakket (rodet) ud. Dejligt – næsten som at være hjemme! Det tidligere hold havde efterladt en formand Mao plakat hvorpå de havde skrevet en besked til os hvor vi fik forklaret hvordan man formildede Mr. Monkeyman, porteren. En person vi endnu ikke havde større kendskab til, men chokolade skulle være vejen. Det tidligere hold havde også tilladt sig at forskønne Mao med lidt tush – noget Sunny, vores kontaktperson, og Mr. Wang, bestyreren for lejligheden, ikke var synderligt glade for. De var lidt ærgerlige over ikke at kunne forstå hvad der stod og dermed ikke vide hvad der var skrevet om dem. Udsmykningen kunne de heller ikke lide..

Klokken blev lidt i seks, og vi blev kørt til skolen hvor vi skal undervise, og hvor vi kantinen får serveret tre måltider. Aftensmaden bestod af en god blanding af forsøg på vestlig mad – godt med chicken nudgets, som i og for sig smagte okay, og mere specielle kinesiske ting som hønsefødder.
Mere eller mindre mætte afsluttede vi vores første aften i Tianjin med øl og hygge i vores fællesstue.

For kort at beskrive vores lejlighedskompleks; Det er en bygning med 9 sale (mener jeg), hvor vi har 6. sal til vores rådighed. Der er 6 soveværelser som egentlig er ret store – jeg er positivt overrasket. Der er to toiletter – ÆGTE toiletter, altså vestlige toiletter. Noget vi alle sætter utroligt stor pris på da den anden alternativ er ståtoiletter – ofte bare huller ved siden af hinanden. Kineseres blufærdighed på det punkt kan ligge på et meget lille sted. Derudover to badeværelser med 2 brusere i hver og en fællesstue som elevatoren åbner direkte op til.

Det er alt for day 1. Og tror mig det bliver kun bedre! Som lidt ekstra information kan jeg fortælle at vi har fået cykler så vi kan cykle op til skolen hvilket er super da der ikke er langt. Men at cykle skulle vise sig at blive mere end en almindelig udfordring.Mere om det følger senere.
Jeg har ikke fået postet blog før nu dels fordi jeg først havde lidt besvær med at den kinesiske censur som ikke er så glade for blogspot og Facebook, dels fordi jeg har haft virkelig svært ved at sætte mig ned og skrive. Der er så mange indtryk og der sker hele tiden noget anderledes, men det er svært at få alt med.

Mange knus til alle derhjemme! Billeder og blog for de andre dage følger meget snart!