Hej alle sammen! Jeg er kommet så langt som til at jeg skal fortælle om Beijingturen i mandags som var lidt af en oplevelse!
Beijing er virkelig en helt fantastisk storby med en masse ting, men tiden og tilfældighed gjorde at vi kom til at se 3 forskellige parker som alle var noget for sig og sjove i forskellig grad. Jingshan Park lå over for den forbudte by, og en tidligere kejser har efter siden hængt sig selv og et par tjenere ved et træ derinde. Anyway var det mest interessante templet og som nok havde givet en super fed udsigt hvis der ikke havde været så meget tåge/smog? Det var hyggeligt nok, men vi smuttede hurtigt videre efter også have ”nydt” de meeeget livagtige dino’er der stod i parken. Kinesere har virkelig a thing for dinos.. Johan og Michael lavede lidt akrobatik på en af pladserne som afslutningsnummer og vi smuttede derefter hen og fik nudler og cola for ganske få penge. Et nydeligt skilt uden for ”restauranten” pegede på noget Vinterpalads som ingen af os havde hørt om, og derfor virkede det som det naturlige næste stop. Vi fandt ikke rigtigt noget Vinterpalads, men til gengæld en kæmpe park der hedder Beihui Park som var virkelig flot, og som viste sig at være en ø hvor der lå forskellige templer og bygninger som var blevet benyttet af en kejser for læænge siden. Stedet var ret fedt fordi der ikke var særlig mange udlændinge og mange af bygningerne var også rigtig fine og i typisk ”kinesisk” stil.
Vi nåede også at se Yashou- og Perlemarkedet hvilket var ret sjovt. Alle steder skulle man prutte om prisen, og helt ærligt har jeg nok brug for lidt øvelse, men jeg fik da nogle billige converse og nogle ballerina så jeg ikke skal rende rundt med kondisko konstant – hvilken befrielse! Perlemarkedet var selvfølgelig proppet med alskens varer, men specielt perler var alle steder. Og alle perler lignede hinanden, og ingen af os anede hvordan man kan se det er ægte perler så vi kiggede bare på. Yashoumarkedet er et mindre marked sammenlignet med fx silkemarkedet og er også mindre besøgt af udlændinge hvilket også kunne føles i forhold til perlemarkedet hvor folkene var langt mere aggressive og gerne tog fat og nærmest hev dig hen til boden. Det var jeg ikke helt tilfreds med så efter den første gang hvor jeg lod mig overvælde, sørgede jeg for at være bestemt nok. Men ikke desto mindre var det virkelig sjovt!
Beijing var også virkelig genial til at gå i byen i. Drengene der tidligere har været det kendte nogle steder hvilket bestemt var en fordel i så enorm en by. Barerne var enormt glade for sangere, mavedansere og strippere. Jeg er ikke sikker på hvornår i løbet af aften jeg grinte mest – efter en poledance med en mandlig stripper i lakstøvler, eller da en mavedanser hev Johan op på scenen og dansede med ham. Both simply priceless moments! Hele aften/natten var hylende morsom, og Malene, Julie og jeg afsluttede aften med friskbagte fladbrød af en art som kunne købes for 2 yen, og som smagte virkelig godt! (Der var også køb af noget mindre populært, men som smagte lidt for underligt til vi gad det).
Tirsdag aften var vi 5 der tog i en park hvor Heaven’s temple ligger. Selve templet blev restaureret, men parken var i sig selv noget af en oplevelse. Det første der møder os er en gruppe mennesker der laver en sær form for klappeleg og gentager hvad en ”leder” siger. De klappede vel at mærke ikke med hænder, men klappede sig på armene, lårene og ben. Efter at studset over hvor særheden i denne leg gik vi videre hvor vi så et hvad der umiddelbart lignede en legeplads. Hvad man først troede var sjove legepladsreskaber i gul og lilla viste sig at være træningsredskaber. Der var forskellige ting til at lave mavebøjninger, øve smidighed og nogle barre. Rundt omkring myldrede det med folk i alle aldersgrupper selv om ældre og børn dominerede billedet. Børnene legede og de voksne trænede, sad eller snakkede bare sammen. Andre spillede noget ”fjerfodbold” hvor de skød ”fjerbolden” mellem hinanden i en rundkreds. Det er lidt svært at forklare, men det er et spil mange kan lide. Og som for resten er svært. Tine og jeg spurgte om vi måtte være med, og kort tid efter mistede det tålmodigheden og gav os vores egen bold at spille med. Vi var simpelthen for dårlige. Kineserne kan finde ud af at være sociale sammen på en helt anden måde end danskere. Man ser også ofte folk lave tai-chi lignende øvelser alene eller sove til middag på offentlige bænke i parker. De mødes meget sammen, og hygger sig sammen med forskellige ting. Senere på aften i den samme park så vi en endnu større gruppe der legede ”klappelegen”, men der var netop mange flere mennesker. I en pavillon af en art var der dans hvor forskellige par dansede til noget musik som et lille orkester lavede. Rundt om dansegulvet var der propfyldt med mennesker der så på og/eller snakkede sammen. Vi fik mast os forbi, og kom frem til et sted hvor vi kunne se over skuldrene op menneskene der så på. Michael fik tilbudt en svingom og var straks i gang. En sød lille kineser kom og hilste hvorefter hun trak to andre små kinesiske kvinder op og satte dem sammen med mig og Tine. De var enormt søde og viste os trinene. Den første kvinde kom bagefter og ville vide hvor vi var fra og hvad hovedstaden hed i landet hed. Hun gentog derefter gentagne gange ”welcome to Beijing” og ”nice to meet you” og smilede over hele femøren. En rigtig cutie!
Morten havde styr på metroerne, og vi kørte derfor for 2 yen til Beijing Railway Station. Eller det viste sig at være Beijing West Railway Station, og vi eftersom vi dagen før var ankommet på Beijing South, så havde vi et mas med at finde et tog og nogle billetter hjem. Endelig da en kineser fortalte os at det sidste tog kørte kl. 21 blev det lidt hektisk da det efterlod os med et kvarter. Manden må så ikke have vist hvad han talte om for med hjælp fra en anden kineser fik vi fat på billetter, men toget kørte først kl. 23 og ville være halvanden time undervejs hvilket er noget af en forskel sammenlignet med toget vi tog til Beijing som kørte omkring 350km/t og tilbagelagde afstanden mellem Tianjin og Beijing på en halv time. Men anyway,vi havde toget og billetterne på plads så vi brændte noget tid af på en cafe. Kl.22.30 besluttede vi os for at gå mod perronen – vi var rolige eftersom vi havde en halv time inden toget kørte. Vi blev derfor noget overrasket ved dels at erfare at der virkelig er en grund til at det hurtige tog koster 58 yen hvor det langsomme tog kun koster 20 yen, og det er ikke kun pga. hastigheden. Vores tog var propfuldt – alle siddepladser var optaget og det samme gældte for ståpladser og gangen. Efter noget møven kom vi på plads og stod nok så nydeligt presset sammen mellem de mange kinesere. En halv time før afgang var tydeligvis ikke at være i god tid. Man skulle have gættet på at turen ville have været et sandt mareridt, men der var god luftventilation/aircondition og vi fik snakket sammen og med nogle kinesere ved hjælp af en lille phrasebook. Vi kunne såmænd have siddet på gulvet, men der kom konstant konduktører og sælgere af mad, vand og aviser så det droppede vi hurtigt. Afslutningen på aften var en taxitur hjem i en bil der stank af hash og med en seriøst skæv chauffør bag rattet som ikke anså rødt lys for andet end pynt. Klokken var dog halv 1 så der var rimelig tomt på gaderne og vi kom da også hjem uden mén.
Konklusionen? Beijing skal helt sikkert besøges gentagne gange i løbet af vores ophold. Både for at se seværdighederne, men også bare for at opleve selve byen. Sorry det blev så langt – jeg prøvede virkelig at gøre det kort, men det er sindssygt svært! Der er kommet lidt billeder på facebook, og jeg kan lige fortsætte med at forsøge at sætte billeder ind her på blogspot.
Mange knus fra Laura
Ingen kommentarer:
Send en kommentar