onsdag den 25. august 2010

Lørdag og søndag!


Her er efterfølgeren til det første blogindlæg fra Kina! Eftersom jeg er mange dage bagud, får I lige højdepunkterne fra de sidste par dage her.
Lørdag fik vi fremvist skolen – Cathay Future Children Center som er en privatskole/center hvor velhavende forældre kan betale for forskelligt slags undervisning også undervisning udover det normale. Fx findes der kalligrafi, kung fu og så selvfølgelig engelsk. Skolen er virkelig flot og stor. Den har blandt andet egen koncertsal og 4D biograf. Skolen bærer også præg af at det skal sælges til forældrene og er indrettet derefter. Såvel danselokaler som alm. lokaler er indrettet så man kan se ind udefra – lidt i stil med udstillingslokaler hvor indersiden dog er spejle så børnene ikke kan se de bliver iagttaget. Lidt senere var vi til middag hjemme hos rektor. Vores kontaktperson, Sunny, var faktisk noget nervøs og formulerede det sådan at hun nærmest var ”bange” for ham. Han er jo også hendes boss og virkelig magtfuld. Middagen gik godt og vi fik hørt nogle af Sunnys gode danske gloser og jokes. Rektor selv drak kun et enkelt glas eftersom han er en travl mand og derfor måtte videre. Han nåede dog at love os hundrede ting, og fortalte vidt og bredt om al hans indflydelse. Sunny grinede bagefter og sagde vi skulle tage det med et gran salt – manden var fuld! Så det bliver spændende om han virkelig vil holde fest for os hver måned, og aldrig servere det samme. Det var i hvert fald meget sjovt med en masse retter, både grisetære, hønsefødder, rejer, fisk, tofu og alt muligt andet. Dagen afsluttede vi på den kendte Ali Baba bar som vi fik anbefalet hjemmefra. Stedet var fyldt med udlændinge, og drikkevarer er super billige. Vi nåede endelig også på en anden bar - Helen’s som også var meget hyggelig.
Søndag fik vi vist nogle 4D film – det inkluderede rokkende stole, sæbebobler, ”sne” og vind til filmen. Det var okay, men det var også lidt steneren i længden at se dinosaurer med virkelig dårlig grafik. Btw kineserne elsker dinoer, og har dem i parker for sjov.
Det var også dagen hvor mange cykler gav op. Cyklerne vi har fået er ifølge Sunny nye, men nogle stykker er tydeligvis gamle – de er meget rustne. Min cykel var okay troede jeg, men på vej til skolen springer kæden af, hvilket i sig selv ikke var så slemt troede vi. Vi kunne jo bare sætte den på. Jeg prøvede at sætte den på igen, men kæden går i stykker bedst som jeg er i gang. Heldigt for mig tager Martin fra holdet cyklen og skubber sig frem med benene, mens jeg tog hans, og vi nåede på skolen. Andre cykler knirkede, var skæve og alt muligt andet. Men de forstår så at reparere dem uanset hvad. Kinesere er nogle sære størrelser til tider. De er for det meste utrolig søde, og vil virkelig hjælpe, men de er også utrolige ineffektive nogle gange. Vi fik vist et stort supermarked hvor vi kunne købe ind – køerne ved kassen var lange og det tog hundrede år for ekspedienterne at ekspedere.  Søndag var alt i alt stille og rolig hvor vi hyggede i vores lejlighed og holdte søndagsmøde. Og besluttede endelig at tage til Beijing den følgende dag.
Jeg får lige postet resten lidt senere! Hvis I vil spørge ind til noget så gør det endelig (:
Mange knus Laura

1 kommentar:

  1. Cómo te ha ido en tu primer día como profesora de inglés?
    Besitos.
    Mor/Mamy.-

    SvarSlet